Ofte Stillede Spørgsmål om Ortodonti

Der er mange forskellige grunde til at tandregulering er en god ide, men lidt groft sagt, kan de opdeles i 2 hovedgrupper:

1. Den største gruppe består af tilfælde, hvor tænder enten bider forkert sammen, er lejret forkert i kæbeknoglerne eller slet ikke har plads for hinanden. Man taler om en funktionelt begrundelse for at rette tænder.
    
2. Den anden gruppe består af tilfælde, hvor personen med tænderne selv er meget ked af den måde tænderne står på, og selv har et stort ønske om at få "forbedret sit udseende" gennem at få rettet tænder. Man taler om en æstetisk eller kosmetisk begrundelse.

Børn og unge med funktionelle problemer skal tilbydes tandregulering i den kommunale tandplejeordning, mens dem med den kosmetiske begrundelse selv må betale, hvis de vil have rettet tænder.

Det varierer lidt fra kommune til kommune og fra landsdel til landsdel, men man regner med, at mellem 25 - 30% af unge i en årgang har haft bøjle på, inden de er blevet voksne. Nogle har kun haft små bøjler i få måneder og andre har fået udført store behandlinger, som har varet adskillige år.

Danmark har et, internationalt set, meget fint tilbud til alle landets børn og unge, idet der er mulighed for at få rettet tænder - helt gratis.

Men det ikke alle former for skæve tænder, man uden videre kan få rettet, idet kommunernes tilbud er begrænset af nogle regler fra Sundhedsstyrelsens side - en såkaldt bekendtgørelse.

Formålet er, at kun tandstillingsfejl, som rummer en risiko for, at der kan ske skade på tandsættet, kæbeleddene eller tyggemusklerne, må tilbydes gratis behandling.

Formålet med gratis tandreguleringsbehandling er at forebygge:

• Risiko for skader på tænderne og deres omgivelser.
• Risiko for funktionsforstyrrelser i kæbeled og tyggemuskler.
• Risiko for skader på tandsæt, kæbeled og tyggemuskler på lang sigt.
• Risiko for psykiske problemer på grund af et meget grimt tandsæt.

Er det ikke muligt at påvise en af ovennævnte risici, må den kommunale tandpleje principielt ikke tilbyde behandling.
Hvis man alligevel skulle ønske behandling, må man selv betale for det.

Se også svar, om hvilke typer tandstillingsfejl, der kan tilbydes behandling i kommunal tandpleje.

Nej, bestemt ikke. Der er intet i vejen for at også voksne kan få rettet tænder.

Der er et stigende antal voksne, som i dag ønsker at få gjort noget ved deres tænder. Grundene hertil kan være flere:

• Nogle har tandstillingsfejl, som først er opstået i voksenalderen.
• Nogle har aldrig fået et tilbud om behandling i kommunal tandpleje eller har ikke ønsket behandling ved et tidligere tilbud.
• Nogle har fået problemer, hvor ortodontisk behandling med rimelig kan indgå i en samlet løsning med restaurering af tandsættet.

Hvis man har et ønske om at få vurderet, om man med fordel kan begynde på en tandreguleringsbehandling, kan man henvende sig til en af de mange privatpraktiserende specialtandlæger, der findes her i landet.

Se en liste her.

Ja, det kan de godt.

Når man retter tænder, er der specielt to farer for tænderne:

• Der kan komme huller i tænderne, hvis de ikke bliver børstet ordentligt.
• Tændernes rødder kan tage skade af belastningen fra bøjlen.

For at undgå huller i tænderne, er det meget vigtigt, at mundhygiejnen er endog særdeles god.
Alle bliver checket herfor, og hvis man ikke er i stand til at leve op til de krav, der stilles, kan det blive nødvendigt at stoppe med at rette tænderne. Derfor gør tandreguleringsklinikkerne altid meget ud af at forklare om tandbørstning.

Nogle tænder har rødder, der ikke rigtig tåler at blive udsat for bøjler. Rødderne bliver afkortede af behandlingen.

Derfor skal man altid kontrollere tændernes rødder med røntgenbilleder, inden man sætter bøjler på. Der skal også med mellemrum tages kontrol med nye røntgenbilleder for at sikre, at der fortsat ikke sker nogen skader på tænderne, mens man retter dem.

Alle specialtandlæger er meget opmærksomme på dette problem, og nogle gange fører risiko for skader til, at man fraråder behandling, også selvom tænderne i øvrigt er så skæve, at de egentlig godt kunne trænge til at blive rettet.

Som det allerede er forklaret i et af de andre svar, er det sådan, at det skal foreligge en funktionel begrundelse for at den kommunale tandpleje kan tilbyde behandling.

Hvis begrundelsen for, at man ønsker at få rettet tænder er kosmetisk begrundet, må man selv betale for at få udført tandregulering hos en privatpraktiserende specialtandlæge, som man selv vælger.

Hvis man mener, at ens barn har krav på en gratis tandregulering, er det en god ide at tage kontakt til den kommunale tandpleje for at få forklaret, hvorfor netop denne tandstillingsfejl ikke berettiger til gratis behandling.

Hvis man ikke er tilfreds med den forklaring, man får, har man mulighed for at klage til Patientombuddet. Tandplejen vil kunne orientere om klagemulighederne.

Som forklaret i et svar ovenfor om "bekendtgørelse om kommunal tandpleje" skal der være en funktionel eller psyko-social betingelse til stede, for at den kommunale tandpleje må tilbyde gratis tandreguleringsbehandling.

Det vil i praksis betyde at en eller flere af nedenstående betingelser skal være opfyldt:

• Store overbid, hvor læberne ikke kan lukke ordentlig sammen om tænderne. (overbid)
• Tandsæt, hvor undermundsfortænderne bider op i tandkødet bag overmundsfortænderne. (dybt bid)
• Hvis ikke alle de blivende tænder er anlagt, og tandregulering er den bedste løsning på problemet. (aplasier)
• Hvis nogle af de blivende tænder ligger forkert i kæben, og ikke selv kan bryde frem eller kommer frem et forkert sted. (ectopi)
• Hvis der er kraftig pladsmangel med meget skæve tænder. (trangstilling)
• Hvis tænderne bider skævt sammen, så underkæben bliver ført ud til siden, når man tygger og bider sammen. (krydsbid og saksbid)
• Hvis fortænderne slet ikke er i stand til at nå sammen, så man ikke kan bide ordentlig af. (åbent bid)
• Mindre underbid. Mange underbid kan dog først behandles, når man er blevet voksen, da det kræver en kombination af kæbeoperationer og tandregulering. Behandlingen i de tilfælde sker på et sygehus. Det samme gælder også visse typer af åbne bid og overbid. (underbid)
• Nogle gange er der en række mindre tandstillingsfejl, som hver for sig ikke berettiger til behandling, men som i kombination alligevel har brug for behandling.

Se også svar om, hvad man kan gøre, hvis man mener, at man er blevet afvist på et urimeligt grundlag.